Her kan du finde svar på nogle af de typiske spørgsmål i forbindelse med booking og undersøgelse.
Du kan ringe på hverdage mellem kl. 09.30 og 12.00 for at bestille en tid hos vores lægesekretær. Mandag har telefonen også åbent mellem 13.00 og 14.00.
Tider gives typisk på hverdage mellem 07.55-15.30.
Vores telefonnummer er +45 7060 8028
Vores klinik ligger på Skt. Lukas Stiftelsen på Bernstorffsvej 20, 3. sal i Hellerup. Indgangen er ved Hovedporten 20ABC. Når du kommer ind i porten, skal du til venstre ned ad gangen og tage enten elevator eller trappe op til 3. sal. Vi har lokaler til højre for trappeområdet.
Du er selvfølgelig velkommen til at parkere hos os. Vi har en stor parkeringsplads lige foran hovedindgangen, hvor parkering er gratis og uden tidsbegrænsning.
Som standard bliver alle nye patienter set til en forundersøgelse ved deres første konsultation. Herefter træffes der i samråd med ortopædkirurgen en beslutning om det videre forløb. Hvis tilstanden kan behandles med en operation hos os, vil patienten i fællesskab med os aftale en tid, der passer for den ambulante operation.
Vi vil ringe dig op med svaret på dine skanninger og eventuelt diskutere en videre plan. Vær opmærksom på, at opkaldet kan komme fra et skjult nummer.
Der kan desuden gå op mod tre uger fra du har været til skanning, til der er lagt en plan og du hører fra os.
Ventetiderne ændrer sig løbende og vi kan ikke altid garantere, at opdateringen af ventetiderne på Sundhed.dk sker i realtid.
Ventetiden kan i nogle tilfælde også være afhængig af problemstillingen, du er henvist med.
Du kan sende din e-mail til kontakt@ortopro.dk
Vi vil besvare din henvendelse så hurtigt som muligt.